Nyt hindbærbed, høns og blommetræer i blomst.

I går sendte vi sømanden afsted til Brasilien igen. Men den sidste feriedag skulle alligevel udnyttes til lidt praktisk arbejde. Mine gule hindbærstiklinger stod og stortrivedes i drivhuset, men hvis vi skal have en chance for at nyde smagen af gule hindbær i år så skulle de ud i haven og gro sig store. Vi har altid haft en havebænk stående på østsiden af drivhuset, men den vippede og skulle flyttes hver gang vi skulle slå græs. Aha tænkte fruen i sin visdom (ha ha). Jeg kan slå to fluer med et smæk. 

 De to langhårede blev sat til at grave græstørv op langs drivhuset. Der blev hentet 6 gamle fliser på "rodepladsen" bag huset, bænken blev genplaceret, og jeg gravede de fine små stiklinger ned. Og så var der kolde sodavand til arbejdsmændene.

 Nu håber jeg de gror til Alle græstørvene blev slæbt ind i hønsegårdene, hvor de gjorde stor lykke. Høns er nu så taknemmelige. 

 Mine smukke gyldne New Hampshire-høns. Fantastiske æglæggere og dejligt store hanekyllinger, der virkeligt fylder i gryden, og samtidig er de vildt nemme at plukke. De er af en eller anden grund noget mere sky end Barnevelderne, men det tilgiver jeg dem når de nu har så mange andre fremragende kvaliteter. 

 Og hanen er bare så smuk med hans gyldne treklang og smukke øjne.

 I et hjørne af barneveldernes gård er der indrettet en lille børnehave til de store kyllinger. De største går allerede frit rundt, men først skal de lige vænnes til udendørslivet og være lidt i fred for de nysgerrige høns. Træstubben er næsten helt hul og er et yndlings-solbadested for kyllingerne. 

 Nogle af øgle-ungerne...øh barnevelderkyllingerne. Mystisk at så smuk en race har sådan nogle grimme kyllinger.

 Man kan strække sig langt for at komme ind og hapse noget voksefoder fra ungerne i børnehaven. For mig vil barnevelderne altid være de smukkeste høns der findes. Jeg elsker hønens form, farven og dobbeltranden, men det bedste er hvordan de skinner i solen. Næsten som om de var smurt ind i olie. Det kan ingen anden race gøre efter. Og så er de så tillidsfulde og nemme. En rigtig god race både for begyndere og øvede opdrættere, og for dem der gerne bare vil have nogle have-hygge-høns.

For 11 år siden plantede jeg dette blommetræ. Det er en Ouillins Reine Claude. Jeg ved godt at mange havebøger skriver at det ikke er en specielt god blomme, men for mig er det smagen af min barndoms blommer, og for første gang ser der ud til at blive rigeligt med blommer. Vi har fået nogle ganske få de sidste par år, men i år er træet dækket med blomster. Jeg håber virkelig at frugtsætningen lever op til blomstringen. 

 For et par år siden satte jeg en grøn Reine Claude. Det er de helt rigtige Reine Clauder. De er små og juvelgrønne, og smagen er fantastisk. Indtil videre har jeg måttet købe dem i dyre domme, men det lille træ skyder så det er en lyst, og måske kommer der blommer allerede i år. Håbet er lysegrønt med hvide blomster.

Ungerne har også haft tid til at ligge og nyde solen i deres ferie. Ikke alt var oprydning og havearbejde. Der burde være påskeferie noget oftere! Og hvor har vi været heldige med vejret i år. Jeg kan godt forstå at sømanden ikke havde vildt meget lyst til at tage på arbejde denne gang, hvor naturen bare er så meget i hopla. Men der er nu også skønt når han kommer hjem om 5-6 uger.