Mirabelle-marmelade. Næsten gratis og ualmindelig lækkert.

Min søde datter kom forbi med en pose blandede mirabeller i går. I dag blev de omsat til 5 dejlige glas mirabelle-marmelade. Mirabeller er en voldsomt undervurderet frugt. Godt nok er de ikke så lækre spisefrugter som blommer og kirsebær, men som syltefrugt er de fantastiske. 

Og sikke en mangfoldighed. Lysende gule, pink, røde, lilla og næsten sorte. Og fra bittesmå til rimeligt store.

 Jeg koger dem med en smule vand. Efter en halv times tid kan man piske/mose lidt i frugterne, og derefter flyder stenene op. Dem kan man så bruge et godt stykke tid på at stå og fiske op, men det er stadigvæk hurtigere end at stå og udstene alle mirabellerne før kogning.

 Det tager sin tid, men er ikke så besværligt som det lyder. Til sidst kommer man sukker og evt. melatin i blandingen og hælder den på glas. Jeg synes det er noget af den bedste marmelade man kan få. 

 Farven bliver ret mørk, men man kan sagtens lave marmeladen med kun gule mirabeller og få en fin gylden marmelade.

 Til aftensmad stod den på perlebygsalat og koteletter. Nordisk og lækkert. Perlebyggene kogte i ca 20 minutter, og så kom jeg en dressing af frisk flydende honning, limesaft, salt, hvidløg og olivenolie på kornene. Mens kornene stod og trak smag og kølede af snittede jeg et bundt forårsløg og hentede agurker og tomater i drivhuset og persille i haven. Det hele blev snittet fint og kom ned til kornene. Man skulle tro det var løgn, men hele den her kæmpeportion satte vi til livs her til aften. 

Den ældste af de langhårede var blevet sendt på have-tjans i dag, og selv om det er 3 uger siden jeg solgte landhønsene lykkedes det ham alligevel at samle en redefuld æg som de havde gemt godt. Når jeg finder sådan en stak æg som jeg ikke kender alderen på, så slår jeg dem ud et af gangen i en kop inden jeg bruger dem. De kan være dårlige, men de kan også være ganske udmærkede i en kage. Nu får vi se. Æg kan holde meget længere end de fleste tror.