tirsdag den 30. juli 2013

Haralds fødselsdag betyder choko-amok-kage og kyllingesteg.

I dag er mit smukke yngstebarn trådt ind i teenagernes rækker. Det blev markeret på behørig vis, med morgenvækning, pandekager til morgenmad, gaver og familiehygge. 
Harald har altid haft en umådelig forkærlighed for chokolade. Mørk chokolade vel at mærke. (Den dreng har altså mærkelige smagsløg. Gammelost og mørk chokolade er ikke hvad man forventer at en dreng på 3-4 år har på favoritmenuen, men sådan har det bare altid været). 
 Så alle mine forslag om en hjemmelavet lagkage med sommerbær fra haven blev skudt i sænk. I stedet blev Meyers chokoladebog fundet frem og efter mange og lange overvejelser blev der valgt en kage.
 Chokoladelagkagebund. (Hjemmelavet naturligvis). Appelsinchokolademousse og chokoladeovertræk. Altså chokolade med chokolade og med endnu mere chokolade ovenpå. Jeg rundede uden problemer et halvt kilo chokolade og samme mængde fløde. Den ligger tungt og godt i maven, men den smagte nu også fantastisk.
 Den unge mand er en glimrende hønsepasser, så menuen blev grydestegte barnevelderkyllinger. Jeg bliver lige imponeret over forskellen på lyst og mørkt kød, hver gang jeg laver kylling. Sådan noget kan man ikke opleve med købekyllinger. 
Hjemmelavet agurkesalat i rå mængder. Faktisk hele 3 agurker. Netop i dag skulle der ikke lyde noget formanende: "vi andre vil altså også gerne have lidt agurkesalat". Harald elsker hjemmelavet agurkesalat.
 Nye kartofler fra haven og dejlig hønsesovs. Riiiigeligt med sovs.
 Amelia var mægtig begejstret for både moste kartofler med flødesovs og for den dejlige kylling. Hun kan lige så godt lære god kvalitet at kende fra starten af. Jeg benytter enhver lejlighed til at indoktrinere både mine børn og nu også barnebarnet. Og det helt uden at skamme mig.
 Tak for en skøn dag til mine søde drenge og til vores dejlige gæster.


søndag den 28. juli 2013

Tapas på terrassen, krondyr på grillen og gæssene gør sig til.

De lune dage og stadig lange aftener giver lyst til let og lækker hyggemad. Noget man kan sidde længe over og småsludre. I går kom datteren, svigersønnen og barnebarnet på besøg. Jeg benyttede lejligheden til at forberede en lækker gang tapas, som kunne nydes på terrassen. 
Grillede skiver flutes, hjemmerøget svinemørbrad, hjemmelavet friskost, pesto og tapenade, en cantaloupemelon i tern, og lidt af svigersønnens hjembragte lækkerier. Spansk pølse og sardiner. Dertil rosévin, øl, saft og vand ad libitum. 
Drivhuset bugner af basilikum. Den elsker den varme sommer vi har haft i år. Både pestoen og tapenaden er lavet i morter, så derfor er de lidt grove, men hvis man hellere vil have dem helt fine, kan man jo bare komme det hele i en blender. Kom ikke og sig at mormor-armene holder sommerferie. Der blev banket igennem for at lave de to slags smørelse. Jeg vil gerne slå et slag for stenmortere. De andre duer bare ikke. Jeg er en gang kommet til at smadre en porcelænsmorter, så jeg holder mig til dem af sten. De kan holde til alt.
 Amelia er en kød-pige. Mormors hjemmerøgede mørbrad var et stort hit, og den spanske spegepølse blev også indtaget med velbehag.
 Det blev sent, og vi måtte gå indenfor og tilberede grønsagerne. For endelig kom den længe ventede og tiltrængte regn. Portobellosvampe, nye løg og peberfrugter blev stegt i andefedt, og fik et mildt dryp dressing af olivenolie, citronsaft, hvidløg og salt. Aldrig har den ældste af de langhårede spist så mange grønsager (frivilligt) på en gang. Så ved jeg da hvad jeg skal gøre for at få ham til at spise grønt. 
Krondyrstegen var både stor og lækker. Den havde bare fået et drys salt inden den kom på grillen. Den blev helt perfekt. Man skal sådan passe på  med krondyrsteg. Hvis den får for meget, bliver det nemt tørt og kedeligt, for det er så magert kød. Peberfrugterne og løgene var stadig sprøde og lækre, svampene smækre og kødet så mørt at det kunne tygges med øjenvipperne. Sikke vi smovsede.
 Jeg har fortalt gæssene at gås på webergrill smager aldeles fantastisk, men jeg er ikke sikker på om de tror på mig...
 Til gengæld har de ikke meget til overs for de dumme gæs inde i spejlet. De kan få nogle hak, kan de. Det er godt nok underholdende at have gæs i haven. De sørger for både klovnerier og hyggelige samtaler både om og med dem. Det er altså et fjollet dyr. Stort og kluntet, men samtidig utroligt charmerende. 



Havesalat og hjemmelavet ost

En tur ud i haven gav lige det der skulle bruges til en gang salat til den ensomme husmoder. Agurk, tomat og grøn peber fra drivhuset, og løg, ærter, kartofler, persille og dild fra højbedene.
 Jeg stegte et andebryst til mig selv. Først et stykke tid på skindsiden. Så behøver man nemlig ikke mere fedtstof til det projekt. Kartoflerne kom i gryden, og urterne snittet. Løgene blev skåret midt over og fik en tur ned i andefedtet der var tilbage på panden. Sikke en dejlig aftensmad. 
 Min madmæssige nysgerrighed er svær at stille, og på en fb-gruppe fandt jeg en opskrift på hjemmelavet feta. Det skulle da prøves.
 Og når jeg nu var i gang med at varme mælk, kunne jeg også lige afprøve en opskrift på friskost.
 Man varmer sødmælk, kærnemælk og fløde op til det skiller. Dræner ostemassen, salter og krydrer osten. Det smager rigtig godt, og det tror jeg godt jeg kunne komme til at gøre igen. Min ost blev tilsat purløg, timian, oregano og hvidløg. Den endte hen i smag a la pikantost, men den skal da prøves med andre krydderier en anden go´ gang. Vallen blev brugt til at bage et par speltbrød. Jo jo. Ingen madspild her.
Fetaen skulle nok have været presset lidt mere, for den er ikke så fast. Til gengæld smager den fantastisk. Jeg har puttet hvidløg, chili og citronskal i fetaen. (Opskriften kan findes på fb-gruppen Mormors køkken.) I aften tror jeg der kommer tomatsalat med hjemmelavet feta på menuen på Ruevej. Øvelse gør mester, så feta skal jeg nok prøve at lave et par gange før den bliver rigtig fin, men hvor var det sjovt at prøve noget helt nyt.

torsdag den 25. juli 2013

Ribssaft, solbærsyltetøj og hygge med fjerkræene.

I dag har jeg plukket solbær. Ja først forsøgte jeg at male med strukturmaling på badeværelset, men det kan jeg ikke finde ud af, så det må sømanden se om han kan, når han kommer hjem. Så måtte jeg jo finde på noget andet. Og da jeg plukkede ribs i går kunne jeg se at solbærrene er ved at være modne. De er lidt senere på den i år. Jeg ved det, for jeg plejer at plukke solbær under Tour de France. Jeg elsker at se touren, men de lange flade etaper kan godt blive lidt kedelige. Så går jeg normalt ud og plukker solbær, ribs eller stikkelsbær, kommer tilbage og ser om der sker noget spændende, sylter syltetøj og kigger på afslutningen af dagens etape. 
 I år var solbærrene ikke modne "til tour-tid", men hold da op hvor var der mange, og hvor er de store i år. Som små vindruer. Fra én busk plukkede jeg 2 ,3 kg solbær, og jeg tog kun de største og flotteste! Men jeg er løbet tør for sylteglas og flasker, så resten af buskene må vente til jeg får hamstret nogle flere. Det blev til 4 af de store glas. Så er der vist til sømandens ostemadder igen i år.
 I går aftes da solen var gået ned fik jeg ribbet ribsene og kogt dem med lidt vand. De blev sat til afdrypning natten over, og i morges kogte jeg saften op med lidt sukker og fik hældt den på flasker. 4 flasker blev det, og ja, jeg valgte saft. Så meget gelé og syltetøj spiser vi alligevel ikke, men det er nu godt med noget at forære væk. Bare jeg får mine glas igen... Saften skal de langhårede drenge nok få gjort kål på.
 Jeg er ved at overveje at omdøbe Eddie til Eddie Underbid. Hans undernæb er længere end overnæbbet. Jeg tror det er fordi han ikke får slebet det ned. Edderfugle spiser muslinger og roder i sandbunden i vandet. Det må da slibe næbbet, lidt ligesom kaniner sliber deres tænder ved at gnave i gulerødder. 
 Det er efterhånden svært at bevæge sig rundt i haven uden følgeskab af de nysgerrige gæs. Min kjole er meget spændende at hive i, og jeg bliver også nibbet i lårene hvis jeg står stille og prøver at tage et billede.
 Vi er jo ved at skifte landhønsene ud med New Hampshire-høns. Jeg tror dette er hanen der får lov til at overleve. Nu må vi se. Men hans hoveddele ser nu fine ud ifølge mit bedste skøn. Joo, udseendet betyder noget her på matriklen. I hvert tilfælde hvis man er en hane. Er man smuk og rar får man (måske) lov til at overleve og føre slægten videre.
 Hvad laver du mor? Jeg får mig nogle lange samtaler med gæssene hver dag. Jeg tror jeg er ved at blive lidt småskør af at gå rundt herude på landet helt alene. Men de er nu meget fornuftige. De plejer at give mig ret i mine betragtninger.
 Kattene er de ikke helt sikre på hvad de skal mene om. Her er hittemissen. De langhårede har besluttet at kattene skal opkaldes efter deres yndlingsforfattere, og de to røde hedder derfor Seuss og Shakespeare. Den lille hittemis er blevet døbt Edgar Allen Purr. (Poe) Han kan nemlig spinde så højt at man tror der er tordenvejr på vej.
Roserne tager sig en lille pause efter den overdådige første blomstring. Eneste undtagelse er klatrerosen på terrassen. Det var den eneste rose der var på grunden da vi købte huset, og den er da overdådig og lækker. Noget navn til den har jeg ikke. Men dens blomster er helt fløjlsagtige og dybtrøde. Den dufter ikke så meget, men det tilgiver jeg den nu gerne. Ellers er den nemlig fantastisk smuk og nem at have med at gøre.

onsdag den 24. juli 2013

Tanker om ribs, og hvor er gæs nysgerrige.

I går var jeg en tur i Odense Zoo med svigerforældrene, datteren og barnebarnet. Hold da op hvor var der mange mennesker. Jeg troede folk ville være på stranden i det gode vejr, men næ nej. Der var vist en kollektiv beslutning i Odense og omegn om at det var dagen man skulle mødes i zoo.
 Heldigvis er Odense Zoo kæmpestor. Der er masser af store træer, små og store stier og god plads. Derfor føltes det faktisk ikke specielt overrendt. 
 Jeg tror vi fik set det hele, og jeg fik også hilst på "min" tigerunge. Ellers var vi nu mest optagede af at beundre datteren/barnebarnet/oldebarnet. Hun er begyndt at gå, og forsøgsvis løbe rundt, så hun er lige så svær at styre, som en sæk lopper.
 I dag har jeg tilbragt dagen i haven. Det er efterhånden så tørt alle steder at mine kæmpestore gåseindhegninger er ved at være græsset godt ned. Derfor besluttede jeg at prøve at se om flokken kunne finde ud af at blive inde i haven. Det gik fint, men gæs er ikke dyreverdenens svar på Einstein og Madame Curie, så det der med at der var vand i indhegningen og lågen stod åben fattede de ikke. Så jeg måtte finde en opvaskebalje til dem.
 Eddie, som vist er en dame-and sprang straks i baljen.
 Jeg sad på terrassen med kaffe, morgenmad og en god bog. Der sad jeg ikke længe alene. Gæs er meget sociale og nysgerrige. Alt skulle undersøges. Grillen, røgeovnen, mine ben og min kjole, haveslangerne m.m. fik alle sammen et undersøgende nap. Gæssene er efterhånden kæmpestore, men de pipper stadig som om de var små og nuttede. Kun kattene fik en enkelt gang et hvæs med på vejen. Eddie lyder til gengæld som om han/hun har været på en bedre druktur. Hæs og dyb brååårk gåååårk truååååårt. Er man sær, hvis man sidder og griner højt helt alene over sine fjerkræ?
Jeg har også fået plukket ribs. Jeg har både røde og hvide. Jeg synes de ligner små juveler som de ligger der i skålen. Nu skal jeg bare have fundet ud af om de skal laves til saft eller gele. I mit barndomshjem lavede vi dem altid til rysteribs og gele, men jeg havde en gymnasiekæreste, hvis mor lavede den mest fantastiske ribs-saft. Det kunne godt være jeg skulle prøve at lave det i stedet? Jeg har jo allerede lavet rosengele, og senere på året kommer jeg vist til at lave mere æblegele. Det er den yngste af de langhårede så glad for. Jeg går i tænkeboks til det bliver lidt køligere. Der er jo ingen mennesker der kan tænke seriøse tanker om at koge saft eller gele, når solen banker ned og steger hjernecellerne som i dag.

Kirsebærtid er tid til clafoutis. Fruen er alene hjemme på Ruevej.

De to langhårede er på ferie og sømanden er i Brasilien. Så Fruen er alene hjemme på Ruevej. Ja, altså bortset fra at der er selskab af 3 katte, 5 gæs, en edderfugl og 2 haner og et utal af høns og kyllinger samt en uoverskuelig mængde bier. 
 Jeg sover længe. Står op og sætter kaffen over og går ud og sørger for dyrene. Derefter laver jeg brunch til mig selv. Det kan man vel godt kalde det, selv om det ikke er fancy eller fint. Bare sen morgenmad. I disse dage er det bruchetta med henholdsvis artiskok-peberfrugt og tomat-peberfrugt-blanding. 
 En tur på stranden er det også blevet til. Jeg skal bare passe på, for jeg bliver så hurtigt rød over det hele. Jeg ventede til midt på eftermiddagen med at køre hjemmefra. Så kunne jeg lige klare et par timer. Jeg elsker at plaske rundt i vandet, men det er nu også hyggeligt med en god bog på stranden.
 Hjemme igen bliver det til sen aftensmad. Ikke noget med lange tilberedningstider. Bare en god salat med tomater og agurker fra drivhuset og et par svinekoteletter på grillpanden. Og så lige et glas kold rosé. Bare fordi det er ferie. Og når man er alene, så må man gerne fortsætte med at læse i den spændende krimi mens man spiser. Ren hygge.
 Det er kirsebærtid, og Fyn er Danmarks frugthave. I min egen have spiser fuglene kirsebærrene inden jeg når at smage dem, men heldigvis er der vejboder alle steder. Jeg havde købt et par bakker da jeg var ved stranden. Dels for at sidde og spise dem friske og spytte kirsebærsten. Det gjorde jeg altid med min farmor da jeg var barn. Hun købte de lækreste næsten sorte kirsebær, og så sad vi ved sommerhuset og spyttede kirsebærsten. Langt væk fra farfar, for han brød sig ikke om sådan noget pjat.
Men også for at afprøve Brødrene Prices opskrift på clafoutis. Uha hvor var den god. Og den der sjat rom i dejen gør bare lige forskellen. Men det var da tåbeligt at lave så stor en portion når man er alene hjemme. Jeg spiste kun to stykker og resten fik hønsene. Men de kunne nu også godt lide den, så det var da ikke helt spildt. 

torsdag den 18. juli 2013

Røget mørbrad.

Jeg skulle da også lige prøve at røge kød i min nye røgeovn. Jeg købte 5 svinemørbrader og lagesaltede dem natten over. Om morgenen blev de tørret af med køkkenrulle og hængt ind i røgeovnen og ventilatoren blev tændt.
Ved 2-tiden om eftermiddagen blev der tændt op for røgeriet. Jeg valgte at sætte temperaturen til 60 grader. 4½ time senere var der lækre lune røgede mørbrader til aftensmaden med salat og nye kartofler til. Der blev spist en hel mørbrad, og resten fik lov til at hænge i ovnen til i morges, hvor de blev pillet ned og lagt på køl. 
 Nøj hvor det smager godt.
Jeg har også fået fyldt en masse honningglas op med "flydende guld". Lageret vokser, og jæger-samler-mor kan allerede begynde at se trygt frem til den lange vinter, for forrådslagrene bugner allerede.

tirsdag den 16. juli 2013

Rosensaft og rosengelé.

Duftende dejlige roser er ikke kun til pynt. De kan også spises. Her til morgen plukkede jeg en stor portion rosenblade.
 De kom i den store gryde med 5 liter vand og et brev citronsyre og kogt i et kvarters tid. Hele huset dufter af roser nu.
 Jeg tilsatte også skallen af 3 økologiske citroner.
 Saften blev gemt. Den skal i til sidst.
 Efter opkoget blev rosenbladene siet fra. En liter saft blev taget fra til gelé. Resten blev kogt op med 2 kg sukker og saften fra de 3 citroner. Derefter blev det hældt på atamonskyllede flasker.
 Saften til gele kølede lidt af. Så blandede jeg et brev gul melatin med et par skefulde sukker og hældt i og kogte saften op. Så tilsatte jeg ca. 750 gram sukker og kogte op igen. Saften fik lov til at koge et kvarters tid og blev skummet godt og til sidst tilsatte jeg saft fra endnu en citron.
Til sidst blev geleen hældt på 6 små glas.
Så er der sommerfrisk og rosenduftende saft og gele til vinterens kolde dage. Nemt, hurtigt og utroligt lækkert. Men husk at bruge duftende roser og usprøjtede citroner. Jeg bruger gammeldags og engelske roser til geleen og altid økologiske citroner. Jeg køber i det hele taget altid økologiske citroner, for jeg bruger næsten altid skallen, og jeg gider altså ikke sprøjtemidler i min mad. Især ikke når man tager sig tid til at lave sin egen saft og syltetøj af havens usprøjtede roser, frugter og bær.

søndag den 14. juli 2013

Brobygård sommerkøkken.

Hver sommer er der sommerrestaurant på Brobygård. Det ligger ca 15 km syd for Odense og kun ca. 5 km fra Ruevej. Vi har været der før, og i dag inviterede sømanden den ældste af de langhårede (den yngste er på ferie hos farmor og farfar) og fruen på afskedsmiddag. Brobygård er en af de smukkeste herregårde jeg har set. Ikke stor og imponerende med tårne og spir, men enkel og smuk og meget meget Morten Korch idyllisk. (Familien der ejer det, ejer også Arreskov slot, så de har al det slot og spir de kan forlange). 
 Indgangen til restauranten.
 Gårdhaven man kan spise i, når vejret er til det. I dag spiste vi dog indenfor.
 Udbygninger.


 Hovedhuset.

 Menuen er enkel men lækker.
 Vi fik et lille glas lyserøde bobler inden middagen.
 Asbjørn fik pil-selv-rejer med lækker citron-mayo. Der var godt nok ikke sparet på rejerne. Det var en kæmpeportion. Faktisk så stor, at han ikke brokkede sig over, at jeg snuppede et par rejer.
 Jeg fik en hjemmerørt tartar. Smukt anrettet og meget veltilsmagt.
 Sømanden fik en charcuteri-platte. Han var meget tilfreds.
Skønne skønne forretter. Alt var meget velafbalanceret og velsmagende. Min tartar havde tydelig smag af cornichon og  frisk esdragon. Ualmindelig lækkert.
 Til hovedret fik sømanden og jeg søndagskylling.  Pouissin med nye kartofler, agurkesalat, rabarberkompot og den skønneste og mest intense sauce jeg har fået længe. Vi spurgte den dygtige kok lidt ud om saucen. Den var lavet på 1/3 kalvefond og 2/3 stærkt indkogt hønsefond. Vi var helt sikre på at der måtte være gået en flaske kraftig vin til saucen også, men det var der ikke. Poussinerne får de fra Løgismose. Vi har sjældent fået så dejlig enkel men overmåde lækker mad.
 Den unge langhårede fik sig en gevaldig bøf. 300 gram oksefilet. Perfekt rød som han ville have den, med kold bearnaisse-dressing, grillet grønt og nye kartofler. For en gangs skyld kunne han næsten ikke spise op.
 Til dessert havde sømanden og den langhårede valgt chokoladekage. Det var Gateau Marcel med hindbærcoulis og vaniljeis. Det smagte bare så godt. Ja, jeg tiltuskede mig da en lille smagsprøve. Er Gateau Marcel gået hen og blevet det nye sort inden for desserter i år? Lige pludselig er den alle steder. Men den smager jo også fantastisk, når den er lavet ordentligt, og det var den her.
Jeg fik en creme brulee med lime-sorbet og ingefærsirup. Perfekt. Jeg elsker creme brulee, men især når den serveres med noget der kan bryde de bløde og fede. Til slut fik vi et par kopper stempelkaffe og et par lækre små chokolader. Vi kunne have trillet hjem, hvis det ikke havde været op af bakke noget af vejen.

Alt i alt en skøn skøn middag til en fornuftig pris. Brobygård sommerkøkken er åbent hver dag til midt i august. Jeg har ikke fået procenter eller noget for at skrive det her indlæg, men jeg vil anbefale alle, der er i nærheden af midtfyn, og gerne vil ud og spise en god middag, at overveje at tage et smut forbi Brobygård. Man kan tjekke pris og menu på www.brobygaard.dk